Generelt om Streamline Media OB2 HD

Ofte danner OB vognen grundlag for en hel produktion, og det er den klassiske måde at lave TV udsendelser fra hele landet, live shows, storskærmsproduktioner og meget meget andet. Fordelen ved en OB løsning, fremfor et fly-away setup er åbenlys: Man kan drage nytte af den færdigbyggede tekniske løsning, samt have fornemmelsen af studiekontrol i et lukket miljø. Dette giver ro for både producer og lydmand, som i hver sin afdeling kan danne sig overblik over produktionen.

I Streamline Media's OB vogn er udstyrspakken tilpasset det generelle behov, men der er ligeledes lavet indbyggede udvidelsesmuligheder, uden at det skal opfindes på stedet. Vi har bla. sørget for at der er rigeligt med tilslutningsmuligheder af udstyr, herunder VTRs, eksterne kilder og kommunikation. Da en OB løsning både skal være en 'færdig pakke', men samtidig en fleksibel løsning, har vi tænkt meget på at kunne tilpasse udstyr og bemanding ud fra hver enkelt kundes ønsker og behov.

OB vognen er inddelt i en teknik del bagest, efterfulgt af en vision afdeling og en lydafdeling. Der er som udgangspunkt fem pladser i produktionen, dertil er det designet således at der i rækken bag produktionen sagtens kan stå eller sidde sekundære produktionsfolk, eller 'tilskuere'. Det er vigtigt for os at tilbyde god plads i produktionen, også selvom der skulle være mange folk på holdet.

Tag et kig på fx. udstyrslisten eller gå på opdagelse i OB vognen i billedgalleriet

Download PDF med specifikationer på OB2 HD